For 14 måneder siden kunne jeg ikke tage en eneste push up – nærmest heller ikke på knæene. Jeg satte mig for at kunne mestre det, for jeg synes det ser vildt sejt ud – især som pige
Jeg har i samarbejde med Mathilde og Emilie lavet endnu en udfordring – læs om vores første her (som jeg vandt!). Denne uges udfordring er (som du nok har gættet på nuværende tidspunkt) PUSH UPS!
Hvor mange kan vi 3 bloggere tage hver fra i dag til søndag klokken 22.00? Vi vil hver dag dele vores delmål på instagram, find min her. Reglerne er enkle: push ups på knæene tæller for én – på tæerne tæller en push up for to og vi må lave ligeså mange vi orker og har kræfter til.
Hvordan laver man en push up? Det er meget individuelt hvordan man “lærer” at lave en push up. Jeg lærte det ved at stå med hænderne under skuldrene (i underlaget) og tæerne i underlaget, derefter sænkede jeg langsomt mig selv ned mod gulvet – lige indtil jeg lå med hele kroppen i underlaget. Så løftede jeg min overkrop op, så mine arme var strakte og løftede min bagdel og ben op til sidst. Sådan at kroppen nærmest laver en “bølge”. Da jeg var tryg ved den øvelse begyndte jeg at lave den hurtigere og hurtigere og til sidst kunne jeg lave én push up ad gangen. Derfra satte jeg mig mål således at det blev 2 ad gangen, 3 ad gangen og så videre. Det er en hård og ret udfordrende øvelse og den er virkelig effektiv! Husk at spænde godt op i maven, suge navlen ind til rygsøjlen og husk at være stærk og stabil i bækkenet og mellem dine skuldreblade.
Du kan lave push ups mange steder – på bænke, trapper, borde, stole, på gulvet, op af væggen, op af sofaen, på din venindes ryg med benene i underlaget (så kan din veninde samtidig øve sig i planken)..
Skal du være med? Tag mig meget gerne på dit billede (@helsematildedk) hvis du laver push ups i løbet af ugen
Jeg vil rigtig gerne nå 100 push ups om dagen – fordelt over hele dagen (well of course..). F.eks. har jeg tænkt at tage 10 hver gang jeg skal på toilettet