Så er der endnu en nutella på bloggen, denne gang med solsikkekerner. Det lyder måske lidt underligt, men det smager rigtig godt. Prøv selv:
Du skal bruge:
- En stor håndfuld solsikkekerner,
- 1 tsk. kokosolie,
- 1 spiseskefuld kakao,
- lidt salt,
- lidt agave.
Kør solsikkekernerne igennem minihakkeren, til det bliver som smør. Tilføj kokosolien, så går det lidt hurtigere. Tilsæt kakao og smag til med salt og agave (du kan også bruge sirup eller honning). Spis det på havregryn, på brød, som topping på kage eller med en stor ske. Nutellaen kan holde sig i omkring 7-10 dage, men det skal du ikke bekymrer dig om, jeg er sikker på at den er væk, langt før det!