Jeg får ofte kommentaren (af søde veninder, som jeg træner sammen med): “Sikke flotte trusser du har på i dag”. Replikken afleveres altid med et smil og et fjoget grin. Hmm. Det sker oftest når jeg har røven helt nede i kælderen – når jeg squatter det bedste jeg har lært. Fordi de bukser jeg har på ikke kan klare mosten. Jeg udvider dem simpelthen alt for meget med min voksende popo. Jeg er egentlig ligeglad, for jeg er glad for min bagdel, den har sku altid været en fordel.. Men jeg kunne dog godt tænke mig nogle bukser der kan klare strabadserne, som ikke bliver gennemsigtige for et godt ord. Måske du kender det perfekte par? Hold dig endelig ikke tilbage i kommentarfeltet ♥